Spring til indhold

Thomas Lovejoy

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Thomas Lovejoy
Personlig information
FødtThomas Eugene Lovejoy III Rediger på Wikidata
22. august 1941 Rediger på Wikidata
Manhattan, New York, USA Rediger på Wikidata
Død25. december 2021 (80 år) Rediger på Wikidata
McLean, Virginia, USA Rediger på Wikidata
NationalitetUSA Amerikansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedMillbrook School,
Yale University (til 1971),
Browning School Rediger på Wikidata
Medlem afNational Academy of Sciences (fra 2021),
American Academy of Arts and Sciences Rediger på Wikidata
BeskæftigelseØkolog, miljøaktivist, biolog Rediger på Wikidata
FagområdeBiologi, økologi Rediger på Wikidata
Deltog iWorld Economic Forums årsmøde 2004 Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverGeorge Mason University Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserStorkors af Den nationale fortjenstorden for videnskab,
Tyler Prize for Environmental Achievement (2001),
Blue Planet Prize (2012),
Premios Fundación BBVA Fronteras del Conocimiento (2008),
Wilbur Cross-medaljen (1994) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Thomas Eugene Lovejoy III (født 22. august 1941, død 25. december 2021[1]) var chefrådgiver vedrørende biodiversitet for Verdensbankens præsident, seniorrådgiver for FN's Fond og præsident for "Heinz Center for Science, Economics, and the Environment". Han skabte begrebet biologisk diversitet i 1980.[kilde mangler]

Lovejoy var uddannet biolog fra Yale University med troperne og naturbevaring som specialer. Han arbejdede i regnskoven ved Amazonfloden i 1965 og i nogle år herefter.

Fra 1973 til 1987 var han direktør for USA-afdelingen af WWF, og fra 1987 til 1998 arbejdede han som vicesekretær for miljøsager og eksterne forhold hos Smithsonian Institution i Washington, D.C. I 1994 blev han rådgiver for USA's minister for biodiversitet og miljøspørgsmål.

Han var formand for "Yale Instituttet for Biosfærestudier", og var præsident for det amerikanske "Institut for biologiske videnskaber", for USA's "Menneske og biosfære program" og for "Selskabet for bevaringsbiologi". Lovejoy var medlem af mange bestyrelser og rådgivende grupper med tilknytning til naturvidenskab og naturbeskyttelse og skrev talrige artikler og bøger, ligesom han var rådgiver på tv-serien "Nature".[kilde mangler]

Thomas Lovejoy udviklede forretningsgangen "statsgældsbeviser for natur", hvor miljøgrupper opkøber udenlandske statsgældsbeviser til markedsprisen, som er bestemt af en meget lav diskontorate, for så at konvertere gældsbeviset til landets valuta,[bør uddybes] sådan at man kan opkøbe følsomme landområder, der kan underlægges miljøbeskyttelse. Dette svarer i grundtanken til den danske organisation Nepenthes’ opkøb af urskovsområder i Costa Rica, hvor der dog ikke er valutaspekulation inde i billedet.[kilde mangler]

Lovejoy forudsagde i 1980 (se citatet neden for), at 10-20% af alle arter på Jorden ville være uddøde i 2020. Det er én af de påstande, som Bjørn Lomborg har angrebet ud fra statistiske beregninger.

Citat Den natur, vi lever i, er intet mindre end fortryllende – vidunderlig faktisk. Det er en personlig glæde for mig at leve sammen med klodens flimrende variation af livsformer. Jeg kan heller ikke tro, at nogen virkelig ønsker sig en planet, som er en ensom ødemark. Citat
Reith Lecture, Biodiversity, 2000.
Citat Det er intet mindre end en skandale, at vi sandsynligvis kun kender én ud af ti arter på jorden, endsige da hvor de lever eller de forskellige sider af deres biologi… Citat
Reith Lecture, Biodiversity, 2000.
Citat Hundredetusindvis af arter vil uddø, og det er en reduktion på 10-20 % af jordens mængde af livsformer, som vil ske i løbet af ca. en halv generation… Den reduktion af planetens biologiske diversitet er det mest grundlæggende problem i vor tid. Citat
Forord til Conservation Biology, af Michael Soulé and Bruce Wilcox, 1980.
  1. ^ Dell'Amore, Christine (26. december 2021), Thomas Lovejoy, renowned biologist who coined ‘biological diversity,’ dies at 80, nationalgeographic.com, arkiveret fra originalen 26. december 2021, hentet 4. september 2024

Kilder og eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]